På cykel i Sønderborg
I Cykelforum Sønderborg arbejder vi for at udvikle og udbrede cykling bredt i hele kommunen, både for den daglige cyklist, pendleren, sportsudøveren, skoleeleven og turisten. Læs mere om Cykelforum.
Cykelforum er sammensat af repræsentanter fra cykelklubber, pendlerklubber, cykelhandlere, landsbylaugene, Visit Sønderborg samt kommunen. Se medlemmerne i Cykelforum.
Her på siden kan du læse mere om det arbejde, vi udfører i Cykelforum.
Formål
Cykelforum har til formål at sætte cykling bredt på dagsordenen, både i kraft af vores opland, men bestemt også politisk. Vi er opsatte på, at Cykelforum skal være en aktiv medspiller og sikre, at cyklister tænkes ind, blandt andet når der planlægges fremadrettet og anlægges nyt:
- Vi vil øge fokus på cyklisme på tværs af kommunale forvaltninger, private virksomheder og frivillige foreninger for at sikre en fælles prioritering.
- Vi vil være medvirkende til at fremme borgernes sundhed gennem øgede muligheder for cykling.
- Vi vil understøtte erhvervsinitiativer gennem øget fokus på cykelturisme.
- Vi vil inddrages i beslutninger, der påvirker cyklismen.